Komponist

Jeg har bidraget med nye kompositioner til alle de ensembler og bands jeg har spillet i, og har omkring 200 titler registreret i Koda.

Gennem årene har jeg skrevet omkring 35-40 kompositioner for bigband hvilket har været min fortrukne besætning siden midten af 70’erne, da jeg for alvor begyndte at skrive for store besætninger.
I 2010 blev det til 2 større kompositioner hvor Jomfru Fanny Bigband var indvolveret: til 20 års jubilæet "After all these Years - and many more to come" - pg til Bigband Battle d. 7 november: "Dark is November" for 4 bigbands ...

Men jeg skriver ligeså gerne for kor, symfoniorkester og diverse ensembler.

Jeg er inspireret af: Thad Jones, Duke Ellington, Gil Evans, Maria Schneider, Palle Mikkelborg, Count Basie, Erling Kroner, Pierre Dørge, Debussy, Johan Sebastian Bach, Stravinsky, og mange andre store komponister og deres musik.

I 81 begyndte jeg mine studier ved the Dick Grove School of Music i Los Angeles, og jeg nærmede mig for alvor en kompositionsproces, hvor det handlede om at færdiggøre partitursider - for alle mulige instrumentationer.

I 90'erne har jeg skrevet en del scene-musik og har nydt at arbejde sammen med forskellige instruktører og skuespillere/sangere. Desuden har jeg skrevet flere værker for kor og bigband.



Værkfortegnelse


Hanne Rømer / Amanda Music   •   www.hanneromer.dk   •  
Copyright 2009-2017 © Broberg Media