Bussen er fuld. Hele bandet er med, samt fruer, venner og veninder fra Sønderjylland. Målet er Buis-Les-Baronnies i Provence, hvor vi skal spille til den årlige jazzfestival.
Den lokale stjerne er trompetisten Alain Brunet, som plejer sin jazz-musiker-karriere i Paris og vender hjem om sommeren som primus motor for festivalen.
Barytonsaxofonist Steen Felder har tilrettelagt turen, idet han og fruen for flere år siden købte hus her. Flere gange undervejs lavede han en sprogøvelse, som ingen af Jomfru Fanny Bigbands musikere har glemt.
Vi må repetere denne indledning flere gange, inden vi går videre til: ”Baråni” med tryk på i’et til sidst og når til:
”Bui-lø-baråni!” – ”Bui-lø-baråni!” – ”Bui-lø-baråni!” (fire ottendedele, en fjerdedel og en fjerdedelspause).
Nu er vi klar til at blive indkvarteret privat hos vore værter fra Buis-Les-Baronnies.
Det bliver en lang weekend med koncerter, jamsessions, smukke lindetræer, receptioner og lokale specialiteter. Nu skal vi hjem. Men vi har et besøg mere: en Michelin-restaurant på vejen, inden vi sætter os til rette i bussen.
Værten kommer ud og tager imod os. En lille og meget slank ældre franskmand. Hans rynkede og vejrbidte ansigt lyser op i et bredt smil, da han forstår, at vi er et jazzorkester fra Danmark.
Han spurter hjem og henter sin altsaxofon. Derefter står han udenfor i den sene eftermiddagssol i haven og jammer med Kaj, vores trompetist.
Resten af selskabet nyder en aperitif og indtager langsomt den franske landrestaurant med stjerne på. Bluesmusikken smelter i vores øregange og aftensolens lys på de velvoksne stauder og krydderurter, små stier og terrasser giver guf til øjnene. Nu gælder det ganerne.