Næh – det var der ikke, da jeg var helt lille. Flygelet. Jeg har svært ved at huske, hvordan der så ud, inden flygelet kom til og blev placeret i den nye pæne stue. Jeg var 10-11 år, da vor mormor døde, og vi arvede. Vi fik bil, huset i Hvidovre fik en ombygning og vores mor begyndte at underviste i den pæne stue.
Min søster Lotte er halvandet år yngre og Ole 5 år yngre end jeg.
Når far og mor havde været ude at spille og var kommet sent hjem, så kom mormor med sit store krøllede hår, der blev holdt sammen af et hårnet. Det var helt hvidt. Hun smurte madpakker og sørgede for, at Lotte og jeg kom pæne og rene i skole. Min mor var enebarn, så arven har været pænt stor. En gård på landet på Bornholm og senere en købmandsbutik var udgangspunktet.
Men nu gik de fra at være freelance-musikere til at arbejde som musikpædagoger.