Hanne Rømer - kort og godt

Hanne Rømer er komponist, arrangør, dirigent og multiinstrumentalist: sang, saxofon, guitar og klaver, samt forfatter.

Uddannelse: Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Musikvidenskabeligt Institut i København samt Dick Grove School of Music i Los Angeles.


Hanne Rømer gæstedirigerer kor, ensembler og bigbands med fremførelser af egne (og andres) værker i forbindelse med workshops og festivaler, både her og i udlandet. Holder gerne foredrag om sine rejser og sit spraglede liv.

 

Gennem årene har Hanne holdt sine færdigheder ved lige ved at deltage i kurser og workshops med bl.a.: Thad Jones, Ernie Wilkins, Bob Brookmeyer, Bill Holman, Kenny Werner, Bob Rockwell, Lars Jansson, Palle Mikkelborg, John Tchicai, Bo Holten, Judy Niemac, Jo Estill, Cathrine Sadolin, Lezcek Zadlo, Sylvia Droste og Marie Bergman og mange flere.

Hanne Rømer har arbejdet som lærer på musikskoler, højskoler og konservatorier – og komponerer musik for kor, big band og diverse ensembler.


Hanne Rømer har  fra 2006-2018 været en del af det lærerteam, der startede Hoptrup Efterskole – efterskolen for musik, dans og teater.


Nu bruger hun mest sin tid på at skrive. Udgav i 2018 digtsamlingen Erotiske anslag – sommeren 2018. Skriver på en roman, og er i perioder optaget af den autobiografi, der uvægerligt vil komme.


“Jeg lovede mig selv at leve et liv, så der var noget at skrive om, når jeg bliver gammel – og det går stille og roligt den vej.”